For at komme godt i gang med regnskabsstyring i WinKAS Air er der en række punkter, som du skal igennem.
Kontoplanen
WinKAS Air indeholder allerede fra starten en kontoplan som bliver oprettet i forbindelse med oprettelsen af din WinKAS Air, men det er jo ikke sikkert at netop denne kontoplan passer til Jeres forening.
Vi anbefaler derfor at den standard kontoplan, som findes i systemet tjekkes grundigt og der oprettes de ekstra konti der ønskes.
WinKAS Air indeholder også andre standard kontoplaner, som via en guide kan indlæses (Læs mere om guides her)
Åbningstal og åbningskladde
Når kontoplanen står klar, så er tiden kommet til at få lagt primoværdier ind i regnskabet. (Åbningsbalancen)
Alle primoværdier skal indtastes eller importeres i åbningskladden, som der kan læses mere om her.
NB: Åbningsbalancen er et udtryk for foreningens værdi ved starten af regnskabet og danner grundlag for regnskabet, når den daglige bogføring begynder.
Den daglige brug af kladden.
Når både kontoplan og primoværdier er lagt ind i WinKAS Air, så er tiden kommet til at begynde den daglige bogføring, som foretages i den daglige kladde.
Der er mulighed for via kladde systemet at indtaste posteringer manuelt, men flere moduler i WinKAS Air tilbyder også at danne posteringer, hvor der bl.a. kan nævnes:
Nets
Opkrævning via kreditkort
Uanset om posteringer dannes manuelt eller automatisk, så ender disse altid i kladde systemet, som skal bogføres før at disse træder i kraft i regnskabet.
Læs mere om den daglige kladde her.
Regnskabsrapport
Når du er kommet godt i gang med at indtaste posteringer i WinKAS Air, så kommer der et tidspunkt hvor det er nødvendigt at kunne præsentere disse regnskabstal på en rapport, som giver overblik.
WinKAS Air har indbygget et regnskabsrapport system, som giver dig mulighed for at danne forskellige typer af rapporter alt efter dit behov.
0 Comments