MobilePay ePayment
Med integrationen til Vipps MobilePay ePayment kan du sende faktura til medlemmer og sponsorer direkte til Deres mobilepay, således at disse nemt og elegant kan "Swipe" en godkendelse af betalingen.
NB - Den 12 Marts 2024 skiftede denne løsning navn fra det tidligere Mobilepay Invoice
Men hvad er MobilePay ePayment?
Der er ingen tvivl om at de fleste i dag kender MobilePay, men hvad er så egentlig MobilePay ePayment?
MobilePay ePayment er en videreudviklet MobilePay-løsning til virksomheder og foreninger. Bruger du MobilePay ePayment, kan dine medlemmer / sponsorer let og elegant betale fakturaen fra dig – og så sker bogføringen i samme ombæring automatisk, så du slipper for bøvl og manuelt arbejde.
Med MobilePay-integrationen kan dine medlemmer / sponsorer betale dine fakturaer med et enkelt "swipe" på deres telefon. Integrationen er altså en ekstra betalingsmulighed, og så er den med til at sikre dig dine pengene hurtigere – igen: Samtidigt med, at du får klaret bogføringen.
Nedenfor får du lidt ekstra information om integrationen:
Hvert medlem eller sponsor må maksimalt opkræves 650.000 pr. år.
Fakturaen skal være i danske kroner
Du skal have MobilePay ePayment for at modtage betaling på MobilePay – klik her for at oprette dig.
Sådan kommer du igang
Log ind i din WinKAS Air.
Klik på menupunktet "Integrationer",
Tryk på knappen "Opsætning" i firkanten med MobilePay ePayment.
Tryk herefter på knappen "Start opsætning", hvorefter du skal indtaste dit “MSN” nummer.
Når MSN nummeret er indtastet og valideringen er gennemført med succes, så er du klar til at anvende løsningen.
På nedenstående links kan du læse mere om dette.