Tilføj elektronisk bilag

Dette skærmbillede kan åbnes i posteringskladderne og bogføringsjournalen, hvor der via menuen skal klikkes på “Elektroniske bilag → Tilføj bilag”

“Tilføj bilag” refererer til kartoteket, hvor der allerede findes en bogføring/postering og der skal tilknyttes et elektronisk bilag.

Skærmbilledet er opdelt i flere dele, hvor højre side viser det elektroniske bilag, som er valgt i venstre side (Gul markering).

Et elektronisk bilag er en fil, som indeholder en kopi af et fysisk bilag.

image-20240326-103924.png

 

Opret bilag

For at oprette et bilag i WinKAS Air er der 2 metoder.

For at oprette via en fil kan der klikkes på “Tilføj bilag”, hvorefter det bliver muligt at vælge en fil fra computeren.

Når filen er valgt så overføres denne til listen af elektroniske bilag.

Filer må have en maks. størrelse på 3MB.

Slet bilag

Hvis et bilag skal slettes, så skal dette først vælges i listen, hvorefter der kan klikkes på “Slet bilag” og efter bekræftelse på sletningen vil bilaget forsvinde fra listen.

Vis arkiverede

Dette flueben giver mulighed for at se allerede behandlet bilag og evt. overføre disse til andre postering.

Når fluebenet er sat, så vil alle arkiverede bilag blive vist i listen. Disse arkiverede bilag er røde, så der kan skelnes mellem behandlet og ikke behandlet.

 

image-20240326-104159.png

 

Overfør til eksisterende postering

For at overføre et elektronisk bilag til en eksisterende postering skal filen vælges i listen, hvorefter der skal klikkes på “Overfør til eksisterende postering“.

Der kan kun overføres til en postering, som ikke allerede har et elektronisk bilag tilknyttet.